Mail os Website udarbejdet af 9iA.dk FORSIDE TILBAGE PRINT

Navigation





29.06.10 -



Ribe HK skal have ny formand



Der er indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Ribe Håndbold Klub.

 

Det er klubbens hensigt, at Vagn Andersen skal indvælges som formand for Ribe Håndbold Klub i stedet for Jens Okholm, der har været formand siden efteråret 2009.

 

For at sikre, at Vagn Andersen "kommer godt i gang" med opgaverne, har bestyrelsen fundet det hensigtsmæssigt, at Vagn Andersen allerede nu tager over, og ikke at formandsskiftet først sker på den odinære generalforsamling i september 2010, hvor alle beslutninger for sæsonen 2010/11 er truffet.

 

Derfor er det besluttet, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling torsdag den 15. juli klokken 19, hvor det væsentligste punkt er valg af formand.

 

Jens Okholm afløste Lars Lundgaard som formand for Ribe HK, da Lars Lundgaard ønskede at hellige sig sit arbejde med Ribe-Esbjerg HH, som han er formand for.

 

Jens Okholm er ud over at være formand for Ribe HK også direktør i Ribe-Esbjerg HH a/s. Der er tale om to meget tidkrævende jobs, og Jens Okholm har derfor ønsket at blive aflastet for en del af arbejdspresset.

 

Da Vagn Andersen for nylig gik af som filialdirektør i Danske Bank, Ribe, gav han udtryk for, at han nu vil bruge kræfter på andre opgaver, ikke mindst indenfor håndbolden. Det er derfor naturligt, at valget som ny formand for Ribe HK falder på ham.